Støt os!

Alle bidrag modtages med kyshånd. Vi arbejder alle frivilligt for den gode sag:

SLÆGTSFORSKNING! Bankkonto: 2024-6284614192 eller MobilePay: 34969

Besøg os på Facebook

fav

 

 DIS-Odense

 

eller besøg Facebookgruppen 
Slægts- og lokalhistorie på Fyn

Hvad får du for 100 kr.?

Adgang til 60-80 arrangementer om året.
Nyhedsbrev med jævne mellemrum.

Hyggeligt samvær med andre slægtsforskere.

Mulighed for at låne foreningens scanner til billeder og negativer.

2018.01.16 Orienteringsmøde om eventuel sammenlægning af landsforeningerne

Kære fynske slægtsforsker!

DIS-Danmark (DIS_DK) og Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger (SSF) har i længere tid snakket om at slå sig sammen. De har i efteråret 2017 nedsat et Fremtidsudvalg med repræsentanter fra de to foreningers medlemmer. Udvalget har i november måned barslet med to notater, der er tænkt som et oplæg til det videre arbejde og til foreningernes generalforsamling/årsmøde i april 2018:

 

Forslag til sammenlægning (PDF-fil) (PDF-fil)

 

Ofte stille spørgsmål (PDF-fil)

 

Mange af jer har måske tænkt over, hvad en eventuel sammenlægning kommer til at betyde for jeres eget personlige medlemskab, for den lokalforening du måske er medlem af og generelt for slægtsforskningen i Danmark de kommende år.

 

De tre fynske slægtsforskerforeninger, DIS-Odense, DIS-Sydfyn og Slægtshistorisk Forening Odense, indbyder derfor til et orienteringsmøde, vor vi har inviteret to medlemmer af fremtidsudvalget til at komme og fortælle om planerne. Der vil blive rig lejlighed til at stille spørgsmål. Det ene medlem af fremtidsudvalget er Ann Krukow, der samtidig er næstformand i Slægtshistorisk Forening Odense. Den anden gæst fra udvalget er slægtsforsker Per Andersen, der er medlem af DIS-Danmarks bestyrelse . Ann har været med i fremtidsudvalget fra starten midt i 2017, og Per er først kommet ind for nylig, i forbindelse med at tre udvalgsmedlemmer har forladt udvalget. Begge ser frem til at møde jer og jeres spørgsmål.

 

Arrangementet er gratis for alle fynske slægtsforskere, og der er ingen tilmelding. DIS-Odense er vært ved en kop kaffe og lidt småkager i aftenens løb.

 

Tid og sted:

 

Tirsdag den 16. januar 2018 kl. 19-21 på adressen Stadionvej 50, indgang K, 5200 Odense V.

Indgang via skolegården.

  

Der er gratis parkering i skolegården og på Stadionvej foran skolen.