Støt os!

Alle bidrag modtages med kyshånd. Vi arbejder alle frivilligt for den gode sag:

SLÆGTSFORSKNING! Bankkonto: 2024-6284614192 eller MobilePay: 34969

Besøg os på Facebook

fav

 

 DIS-Odense

 

eller besøg Facebookgruppen 
Slægts- og lokalhistorie på Fyn

Hvad får du for 100 kr.?

Adgang til 60-80 arrangementer om året.
Nyhedsbrev med jævne mellemrum.

Hyggeligt samvær med andre slægtsforskere.

Mulighed for at låne foreningens scanner til billeder og negativer.

2009.11.03 Legacy aften

Tirsdag den 3. november 2009 Legacyaften v/Mette Fløjborg
Mette fortalte om forskellig funktioner i Legacy og genopfriskede nogle af programmets mange funktioner. Vi skal bl.a. kigge på Kortplotteren, Legacys huskesystem, genbrug af kilder og snakke om hvor man gemmer oplysninger, der dækker flere personer.

Der var også lejlighed til at hjælpe hinanden med spørgsmål.

Der var over 30 deltagere i mødet.

 

Her er en oversigt over de emner, der blev gennemgået:

Opgaver på konkrete arkiver
Opret en opgave på en person. Klik på Opgavesymbol, Tilføj og beskriv derefter det du vil undersøge. Klik på fanen Arkiv og Vælg. Her vælger du et arkiv på listen. Hvis arkivet IKKE er på nogen liste, skal du først vlge knappen Tilføj og oprette arkivet (dette skal kun gøres en gang - på samme måde som man opretter en kilde eller et stednavn - senere kan man vælge det fra listen).

Udskriv før arkivbesøg en liste over ting, der skal undersøges på dette arkiv:
Rapporter, Bøger/Andet, Opgaverapport. Vælg opgaver fra det ønskede arkiv, dan rapport.

Registrering af data, der dækker flere personer
Folketællinger: Registreres på alle personer i husstanden med kopieringsfunktion. Se www.flojborg.dk Slægtsforskertip, Kopiere folketælling til hele husstanden. Fordel: Vises kun en gang i kilderapporten.

Billeder ar kirkebogen
Kan registreres på følgende måde: Fra Rigsarkivets Arkivalieronline vælges GEM SOM øverst til venstre for at gemme kirkebogssiden.

Brug venstre pil til at komme helt ud til venste i filnavnet og sæt dine egne oplysninger foran den eksisterende tekst, f.eks. "01225 fødsel_Aa0352_A_005_K08-08-fm.jpg" hvor "01225 fødsel" er min egen tekst, der beskriver at denne kirkebogsside indeholder fødslen for min person nr. 1225. Resten af teksten beskriver at det er Åbenrå amt, sogn nr. 0352, kirkebog nr. A005, opslag K08-08, fødte mænd. Dette nummer er Statens arkivers nummer for begivenheden, og kan findes på Mikrofiche eller original kirkebog på det pågældende Landsarkiv under dette nummer.

Billeder ar kirkebogen - vielse
Kan registreres under begivenheden vielse på parret eller man kan vælge altid at registrere på manden. Eksempel: Billede af kirkebogen for vielsen.

Kortplotter
Kræver at man har adgang til internet og er online, dvs. har bredbåndsforbindelse.

Vælg en person og derefter kortplotter-knappen øverst i billedet. Findes knappen ikke, kan du højreklikke ud for den sidste knap. Så åbnes Tilpas Værktøjslinjen. Her kan du trække Kortplotter knappen op fra nederste til øverste halvdel og derefter lukke vinduet. Nu er knappen med på din række af værktøjsknapper.

Eksempel Carl Nielsens rejse på valsen i Tyskland, Tjekkiet og Østrig i 1881-1882.

Hvis der er stednavne, der ikke er vist korrekt eller mangler visning på, kan du markere stednavnet i venstre side og derefter vælge knappen 'Placer på kort'. I næste billede skal du sørge for, at der er hak i det lille felt "VIS KORT". Så zoomer du ind og ud med forstørrelsesglasset med plus og minus og rykker kortet med 'træk-og-slip' med musen indtil du er på det rigtige sted. Højreklik og vælg OK. Så er punktet peget ud på kortet. Også her gælder det, at stednavnet nu en gang for alle er lagt fast - også til brug for andre slægtninge med tilknytning til dette sted.

Spørg om kildehenvisning
Hvis du er irriteret over at du får en ekstra spørgeboks op, når du kopierer en kilde, kan det slås fra her:

Valg, tilpas, kilder, kildeudklipsholder, standard FRA eller TIL.

Legacy spørger om det ene og det andet
Er du træt at blive spurgt om det ene og det andet, f.eks. om du vil tage backup inden du lukker programmet?
Valg, tilpas, andet, meddelelsesbokse. Her kan du vælge til og fra. Kig under alle tre faner og indstil Legacy, som du vil ha' det.

Slægtsbogscentret

Nåede vi ikke i denne omgang.