Støt os!

Alle bidrag modtages med kyshånd. Vi arbejder alle frivilligt for den gode sag:

SLÆGTSFORSKNING! Bankkonto: 2024-6284614192 eller MobilePay: 34969

Besøg os på Facebook

fav

 

 DIS-Odense

 

eller besøg Facebookgruppen 
Slægts- og lokalhistorie på Fyn

Hvad får du for 100 kr.?

Adgang til 60-80 arrangementer om året.
Nyhedsbrev med jævne mellemrum.

Hyggeligt samvær med andre slægtsforskere.

Mulighed for at låne foreningens scanner til billeder og negativer.

2013.01 Gotisk skrift kursus - hold 4 - forår 2013

Vi starter et nyt Gotisk Skrift begynderhold i januar. Kurset er for medlemmer af DIS-Odense.

 

Hvornår?

Hver mandag formiddag kl. 10-12

Første kursusdag: 14. januar 2013

Sidste kursusdag: 25. februar 2013

- i alt 7 gange 2 timer

 

Hvad skal jeg have med?

Første gang skal du bare medbringe dig selv og dit gode humør. Du får udleveret en kursusmappe med alt hvad du skal bruge.

Hvis du har en bærbar PC må du meget gerne tage den med fra 2. kursusdag - men det er ikke et krav.

 

Hvad skal vi lave?

Vi skal skrive og læse gotisk i lange baner. Det er vores erfaring, at skrivning er en rigtig god måde at lære gotisk på.

 

Hvem underviser?

Dette hold ledes af skolemestrene Per Riber Schultz og Aase Clausen. Vi lader spanskrørene blive hjemme :-)

 

Skal jeg komme alle 7 gange?

Du får afgjort mest ud af det, hvis du kan komme alle gange. Men vi lever jo i et frit land, så det bestemmer du selv. Vi opfordrer til, at du kun melder dig til, hvis du kan regner med at komme mindst 6 gange.

 

Tilmelding

Der er desværre ikke flere ledige pladser.

Når du har tilmeldt dig, får du en kvitteringsmail. I løbet af den følgende uge får du at vide om du har fået plads på holdet og oplysninger om betaling for kursusmaterialer.

 

Hvad koster det?

200 kr. for kursusmappen. 

 

Hvor?

Odense Kommunes Uddannelsescenter, Schacksgade. Se lokalenummer i forhallen.

ELEVATOR:

Når du står i forhallen: GÅ UD I SKOLEGÅRDEN. GÅ TIL VENSTRE LANGS HOVEDBYGNINGEN. FØRSTE DØR DU MØDER GÅR DU IND. 

Her er elevatoren inde i bunden af den lille gang.

 

Hvad skal der ellers ske?

Vi opfordrer til fællesspisning i kantinen kl. 12 efter kurset. Det er en god og billig kantine, og det er ret hyggeligt.