Støt os!

Alle bidrag modtages med kyshånd. Vi arbejder alle frivilligt for den gode sag:

SLÆGTSFORSKNING! Bankkonto: 2024-6284614192 eller MobilePay: 34969

Besøg os på Facebook

fav

 

 DIS-Odense

 

eller besøg Facebookgruppen 
Slægts- og lokalhistorie på Fyn

Hvad får du for 100 kr.?

Adgang til 60-80 arrangementer om året.
Nyhedsbrev med jævne mellemrum.

Hyggeligt samvær med andre slægtsforskere.

Mulighed for at låne foreningens scanner til billeder og negativer.

2013.09.11 Udflugt til Rigsarkivet

arkiv

Vi tager med tog til Rigsarkivet. Turen er for egen regning og risiko.

 

Pris: Turen koster ca. 350 kr. pr. person (65-billet + pladsreservationer). Vi køber billetter hver især på banegården inden vi tager afsted, så kom i god tid. Mette bestiller pladsreservationer til alle.

 

Tidspunkt: Vi tager toget fra Odense Banegård ca. 7.30 og er hjemme ca. kl. 17. Kom i god tid om morgenen.

 

 

Turleder: Fra foreningen deltager Mette Fløjborg som arrangør.

 

Medbring en 10-krone.: Garderobeboksene på Rigsarkivet kræver indkast af en 10-kronemønt.

 

Rigsarkivet er fra 2012 lagt sammen med Landsarkivet for Sjælland, dvs. du kan blandt andet finde det samme som på Landsarkivet i Odense - bare for Sjælland og Bornholm. I deres selvbetjeningsmagasin har de bl.a. Erindringsmedalje­ansøgninger vedr. de slesvigske krige 1848-1850 og 1864 og lægdsruller (landruller) for hele Danmark 1790-ca. 1920 i papirform.

Du kan læse mere om mulighederne på Rigsarkivet på www.sa.dk. Vælg 'Find dit arkiv', 'Rigsarkivet', 'Besøg læsesalene'. Under punktet 'Selvbetjeningsmagasinet' kan du finde de ting, der ikke skal bestilles i forvejen.

Du kan/bør bestille arkivalier via www.sa.dk/daisy, hvis du vil se andre arkivalier, end dem i selvbetjeningsmagasinet. Så de ligger klar til dig, den dag du kommer. Du kan få hjælp til at bestille arkivalier i Daisy på vores workshops. 

 

Dagens forløb:

Når vi ankommer til Kbh. tager vi bussen eller går hen til Rigsarkivet. Det tager få minutter. Vi kan evt. købe en frokostsandwich på banegården.

 

Vi har reserveret Rigsarkivets skolestue, så vi har et lokale vi kan være i hele dagen, og hvor vi kan snakke sammen.

 

Mette vil gennemgå brugen af Lægdsruller og Erindringsmedaljeansøgninger på selvbetjeningsarkivet, for dem, der er interesserede.

 

Husk at bestille mest muligt i Daisy hjemmefra, så du har noget at stikke næsen i derovre.

 

Hjemtur: Vi forlader arkivet omkring kl. 15.15 og er på Odense Banegård ca. kl. 17.30.

 

Detaljeret program bliver udsendt pr. mail til alle deltagere. Programmet ovenfor er kun vejledende.

 

Tilmelding: send mail til Mette senest den 01.09.2013. mette(a)flojborg.dk