Støt os!

Alle bidrag modtages med kyshånd. Vi arbejder alle frivilligt for den gode sag:

SLÆGTSFORSKNING! Bankkonto: 2024-6284614192 eller MobilePay: 34969

Besøg os på Facebook

fav

 

 DIS-Odense

 

eller besøg Facebookgruppen 
Slægts- og lokalhistorie på Fyn

Hvad får du for 100 kr.?

Adgang til 60-80 arrangementer om året.
Nyhedsbrev med jævne mellemrum.

Hyggeligt samvær med andre slægtsforskere.

Mulighed for at låne foreningens scanner til billeder og negativer.

2009.03.10 Danske emigranter i USA

Danske emigranter og deres efterkommere i USA fra 1850 til i dag v/Torben Grøngaard Jeppesen, museumschef, Ph.D., Odense

Torben Grøngaard Jeppesen, chef for Odense Bys Museer, fortalte om etablering, integration og befolkningsforskydninger i USA og Danmark samt amerikanske arkivsystemer og tilgængeligheden på arkiver, biblioteker og museer.

Links fra aftenens foredrag: Her kan du se Mettes notater og de links, der blev brugt.

Foredraget var arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet og DIS-Danmark.

Vi var ca. 40 deltagere. 

Mettes notater:

Interessen startede for 10-12 år siden i forb. med planer om udstillingen Danskerne på Prærien på Hollufgaard.

Torben har skrevet flere bøger om emnet: 'Dannebrog på den amerikanske prærie' - en koloni af danskere, der udvandrede til USA. 'Danske i USA 1850-2000'. Skriver nu på bog om hvordan det er med de skandinaviske efterkommere i dag - hvordan klarer 3.-4. generation indvandrerne sig i dag. Udkommer i slutningen af 2009.

I slutning af 1700-tallet er der 800.000 indbyggere i Danmark. Koldt klima blev kaldt 'den lille istid'. Kornudbyttet var ringe. Derefter klimaforandring med bedre vejr. Landboreform, ophævelse stavnsbånd og selveje i løbet af 1800-tallet. Fokus på hygiejne i 1800-tallet, derfor overlever flere spædbørn og befolkningen øges. Omkring 1830-40 er der for stor befolkning i forhold til arbejdet – og kun den ældste søn kunne arve gården. Derved opstod begrebet husmænd. Men det var trange tider. Da opstod interessen for USA, hvor der var 'uendeligt' med jord. Man kunne få 100 tld. gratis! Husmandsudvandringen begyndte. De solgte deres jord for at få råd til rejsen.

De fleste udvandrere er fra Danmarks yderområder: Bornholm, Langeland, Nordjylland,

Sydfyn, Lolland og Falster. Tankevækkende, at det stadig er landets yderområder. Udvandrede især til landbrugsområder i South Dakota, Wisconsin, Nebraska. De fleste ankom til New York, øen Ellis Island var ankomststed for emigranterne. Drog vestpå: Boston, Chicago, Missisippi, prærien. Imponerende stort tomt landskab.

Præsidenthovederne, der er hugget ind i bjerget Mount Rushmore i South Dakota er lavet af danskeren Borglum.

Rocky Mountains kvægområde. Montana - smukt område med søer. Washington, kæmpe hvedeområder.Columbian river. Vestkysten ved Seattle, regnskov. San Francisco, vinmarker, bjerge... De forskellige områder tiltrak forskellige immigranter.

Ellis Island, modtagelse af emigranter fra 1892. Alle fik en mærkeseddel på. Mænd og kvinder blev delt. Alle blev undersøgt. Amerikanerne havde aftalt med skibskompagnierne, at de skulle betale for returrejsen, hvis folk ikke kunne godkendes. Dvs. skibskompagnierne havde undersøgt folk hjemmefra. Reglen eksisterer stadig.

Antal: Fra 1870 til 1916: 2-10.000 danskere årligt. I alt er ca. 450.000 udvandret til USA. Vides ikke nøjagtigt. Nogle rejste via Hamburg. Nogle er også rejst via Canada, så de er ikke registreret på Ellis Island. 1. klasses passagerer blev heller ikke registreret...

Efter 1910-1920 rejste 10-20% retur igen. Før da langt færre. Omkring 1873 økonomisk krise hvert 10. år frem. I de år rejser langt færre til USA - hvis der er krise i USA vil folk ikke derover.

Flest i østlige USA. Omkring 1890 er hele USA bebygget.

Hele USA blev målt op som et skakbrædt i slutningen af 1800-tallet. På Landkontoret fik man udpeget en firkant.

Fra 1862 kan alle nybyggere få 100 tdl. jord gratis. Svarede til en proprietærgård i  Danmark. Betingelsen: Efter 5 år bygge hus, opdyrke en del af jorden = man fik skøde på jorden.

Man skulle bygge et hus for at få læ for vinterstormene inden vinteren. Byggede hule i jordskrænter og byggede læmur med præriens græstørv.

Skulle leve et helt år inden man kunne få en afgrøde. Havde kakkelovn og komfur med. Nogle arbejde med jernbanearbejde ved siden af arbejdet med gården. Året efter byggede man et hus af tørv.

De fleste danskere vil ud på prærien. Jorddyrkere. Prærien havde god muld dannet af storme, dvs. jord uden sten. Nogle tog nordpå. Mest nordmænd og svenskere. Skovbrug og landbrug i den fældede skov.

Nogle forblev i New York. Ofte sømænd, der giftede sig med irske kvinder. Mange ved Racinne, Chicago, Michigan, Minnesota, Nebraska, prærien. En stor gruppe tager til Utah, mormonerne. Allerede fra 1850. Mormonerne sendte missionærer til Nordeuropa for at få flere derover. Danmark havde religionsfrihed, derfor var der 34 mormonske agenter i Danmark. Opsøgte især tjenestepiger med dårlige kår. Skulle skrive under på, at de skyldte mormonerne for overfarten. De sørgede for resten. Rejste 300 ad gangen fra Helsingør. Vandrede 1800 km fra jernbanen sluttede og til Utah.

Mange døde undervejs, hvis de ikke nåede frem inden vinterstormene. Skulle passere bjergpas i Rocky Mountains. Mange danske kvinder udvandrede hertil.

I 1849 drog nogle til San Francisco pga. rygter om guld. Stor guldgraverkoloni. Mange mænd. Mange danske mænd med i den amerikanske borgerkrig i 1861.

Lars Hannibal grundlagde byen Dannebrog i 1889(?).

2. generation vandrer længere vestpå til Californien og Washington. Især mange unge mænd rejste dertil. Vækstområder.

Mange danske mænd giftede sig med tyske kvinder. Tyskerne tog også til prærien for at være agerbrugere.

Folketællinger hvert 10. år i USA. Også i dag. Fra 1980 svarer man ikke længere på, hvor ens forældre er født. I dag bliver de spurgt hvor de etnisk stammer fra. I dag: 1,5 mio. siger, at de er ren dansk eller primær dansk baggrund. Hvis de tal kan stå til troende, kan man analysere, hvor de bor og hvordan de har det. I dag flest i Californien og Utah. Sociologiske undersøgelser: Den danske gruppe har klaret sig godt. Relativt velstående, relativt veluddannede i sammenligning med nordmændene. Men de bor mest i South og North Dakota, og det er dårligere økonomiske områder. De er oprindeligt søgt mod skovbrugsområderne, da de kom. Der er en sammenhæng mellem hvor man havner og hvordan man har klaret sig.

Er de blevet kærneamerikanere? Særlige skandinaviske værdier forsvinder. Interessante grundholdninger: Abortspørgsmål. Dødsstraf. Religiøsitet. Danske efterkommere mere imod dødsstraf og for fri abort end de hvide amerikanere.

De er stolte af at være danske efterkommere. De er meget gæstfrie.

USA det største indvandrerland i verden:

I 1700-tallet kom nogle englændere og franskmænd.

I 1800-tallet kom nordeuropæerne. Hvide, protestanter.

I slutningen af 1800-tallet stor indvandring fra syd- og østeuropa og Rusland. De søgte mod industrien i byerne. Der opstod enorme ghettoer. Little Italy osv.

Starten af 1900-tallet: Idéen med smeltedigelen opstod: I kommer med jeres baggrund og der opstår en særlig amerikansk kultur. Ønskværdigt at de er ET folk. Krig mod Japan. Krig mod Tyskland. Problematisk, da mange var af tysk afstemning. Modersmålsundervisning stoppede.

I slutningen af 1920-erne stoppede den frie indvandring. Horder af folk, der ikke kunne noget. Startede med at forbyde kinere og japanere. Stillede krav om at man kunne læse. Kvotaordning indførtes i 1920-erne. Kvoten var baseret på antallet af en given nationalitet i 1890. På den måde blev nordeuropæerne forfordelt – og det passede godt med, at det var dem amerikanerne helst ville have ind i landet.

Efter 2. verdenskrig kvotaordning.

I 1960-erne kræver afroamerikanerne deres ret. Oprørsstemning.

I 1970- og 80-erne begynder de danske indvandreres efterkommere at dyrke deres baggrund. Dansk emigrantmuseum oprettes i Iowa, (13-09-2015, opdateret link) http://www.danishmuseum.org/. Der blev holdt grundlovsfester. Man dyrker etniciteten. Både danskere og de øvrige indvandrere. Dem der ikke er bindestregs-amerikanere var ingenting. En dansk-amerikaner eller græsk-amerikaner er mere i den etniske bølgetid.

For få år siden ændrede det sig igen. John F. Kennedy krev i 1968 en bog om indvandringen. Vi er nu et land, der udelukkende ønsker emigranter fra nordeuropa. Han vil ikke have en lande-kvota. Alle skal kunne søge. Stor ændring af den amerikanske lovgivning.

Fra 1989 modtager USA over 1 million emigranter årligt. Holdningsskift. Alle de nye illegale emigranter vil man ikke sættes i bås med. Imigrant er blevet et negativt ladet ord.

Projektet med at undersøge den danske udvandring: I 2001-2002 gik vi i gang med at gennemlæse en masse folketællinger. Ikke på Nettet på den tid. USA 1880-folketællingen er indtastet af mormonerne.

Hvor kan du lede efter dine udvandrede familiemedlemmer?

http://www.ancestry.com/: En enorm stor database. Startet omkring 2002-2003. Samtlige folketællinger fra 1790-1930 er indtastet. Indtastet af indere som betalingsarbejde. Man kan søge med forskellige kriterier og navne, der ligner. Søg flere gange. Giv ikke op...

Ancestry.com indeholder skibslister, aviser, dødslister, folketællinger, bøger, paslister og meget mere.

Adgang koster penge. Der er IKKE adgang på Odenses biblioteker, men DIS-Odense har købt adgang. Læs mere her.

Rootsweb er nedlagt, da ancestry.org er bedre. Den database vi lavede i 2000-2001 er heller ikke god nok, derfor er den ikke på Nettet længere. Men skriv til TGJ, så kan han hjælpe med at søge.

Dansk Udvandrerarkiv: Indeholder kun dem, der har købt billetten gennem en dansk rejseagent.

Ellis Island Foundation har en database over indvandrede, der er kommet den vej ind, skibslister med ankomst i New York i perioden 1880-. Ikke komplet, men dækker danske godt. Gratis. Danskere, der er kommet via Canada er ikke registreret der.

FamilySearch: Gratis og stor database. Kæmpe slægtsforskningscenter i Salt Lake City i Utah. Bygget op af frivillige mormoner.

Vær opmærksom på, at mange benytter indvandringen til at ændre deres navn. Kvinder er svære at finde, når de skifter navn.

Folketællinger, census, sker 1. april. Pas på - alderen kan rykkes lidt. Søg lidt bredere.

Efter 1930 er det sværere. Ancestry har dog også vejvisere og telefonbøger lagt ind. Nogle dødsregistre er ved at blive lagt ind.

Nulevende kan søges på http://www.whitepages.com/. Det er telefonbogen.

I USA er tilgængelighedsfristen i arkiverne 72 år. Det der er nyere kan ikke findes.