2017.09.02 Udflugt til andelslandsbyen Nyvang

Lørdag den 2. september inviterer DIS-Odense medlemmerne til en hyggelig og spændende dag i 1900-tallet.

TILMELD DIG HER

 

Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk fortæller historien om andelsbevægelsens storhedstid. I 1866 åbnede den første danske brugsforening i Thisted. Formålet var at skaffe medlemmerne gode og billige varer. Butikken blev styret efter de nye andelstanker fra England. Det vil sige, at medlemmerne hver havde én stemme, uanset hvor meget de handlede i butikken. Når overskuddet skulle fordeles, skete det efter, hvor meget den enkelte havde købt.

 

Andelsforeningerne var med til at strukturere Danmark både økonomisk og demokratisk. De fattige landmænd fik vendt økonomisk krise til velstand ved at slå sig sammen i andelsforeninger og skabe en økonomisk eksportsucces ved at fremstille smør og bacon til England. Den dermed skabte foreningskultur, hvor man slog sig sammen og løftede i flok, gav grobund for det ”forenings Danmark” der den dag i dag stadig er vigtigt for vores demokrati og sammenhængskraft.

 

PROGRAM

 

Kl. 8.15

Afgang med bus fra parkeringspladsen over for Odense Zoo. Kom til tiden, vi kører præcis.

 

Undervejs på turen drikker vi formiddagskaffe/-te og spiser et rundstykke.

 

Kl. 10

Ankomst til Andelslandsbyen.

 

Guidet rundtur på ca. 2½ time, hvor vi skal høre om andelsbevægelsens store betydning.

 

Kl. 13-14

Frokostbuffet med øl/vand hos Madam Blå. Vælg ved tilmelding hvilken frokostsandwich du vil have:

- Kylling, ananas, tomat, ruccola, rødløg og karrydressing

- Tunmousse, rødløg, tomat, ruccola, capers og citron

Begge serveres med kartofler og salatmayonnaise.

 

Kl. 14-16

Snapsemesteren fortæller og giver smagsprøver.

 

Kl. 16

Bussen kører hjemad.

 

Kl. 18

Ankomst ved Odense Zoo.

 

Praktiske oplysninger

Der er en del vandring under den guidede tur.

 

TILMELDING

TILMELD DIG HER

Der er et begrænset antal pladser. Tilmelding er bindende.

 

 

PRIS

For bustur, kaffe/rundstykke, entré, rundvisning og foredrag, frokost med øl/vand

- kun for medlemmer - 250 kr.

Beløbet skal betales senest den 15. august.

 

Læs mere om Nyvang her: www.adlbn.dk

 

Log ind for medlemmer

Søg

Hvad får du for 100 kr.?

Adgang til 60-80 arrangementer om året.

Nyhedsbrev med jævne mellemrum.


Hyggeligt samvær med andre slægtsforskere.


Mulighed for at låne foreningens scanner til billeder og negativer.

Vi har 21 gæster og ingen medlemmer online