Grundkursus i slægtsforskning - efterår 2016

Vi arbejder på kurset med slægtsforskning helt fra bunden. Kurset er baseret på en konkret familie, som vi arbejder med i hele forløbet. Vi graver os baglæns og indsamler datoer og begivenheder om personerne, mens vi lærer nogle grundlæggende ting undervejs. Du skal selv lave en masse på kurset, og der bliver rig lejlighed til samarbejde med de andre kursister - det bliver bestemt ikke kedeligt.

Kurset er baseret på, at du er nybegynder eller kun har lidt erfaring med slægtsforskning. Vi forventer til gengæld, at du kan finde ud af at bruge computeren - og at du melder dig ind i DIS-Odense inden kursusstart.

Læs mere ...

Gotisk skrift - hold 8 - forår 2016

Vi starter et nyt Gotisk Skrift begynderhold til januar. Kurset er for medlemmer af DIS-Odense. 

Hvornår?

Hver anden mandag formiddag kl. 10.15-12.15. Første kursusdag: Mandag den 11. januar 2016 - i alt 7 gange 2 timer

Her er alle kursusdatoer: 11.01.2016, 25.01.2016, 08.02.2016, 22.02.2016, 07.03.2016, 14.03.2016 og 04.04.2016 

Hvad skal jeg have med?

Første gang skal du bare medbringe dig selv og dit gode humør. Du får udleveret bogen Gotisk og en skrivepen og gotisk skrivepapir. Hvis du har en bærbar PC må du meget gerne tage den med fra 2. kursusdag - men det er ikke et krav.

Hvad skal vi lave?

Vi skal skrive og læse gotisk i lange baner. Det er vores erfaring, at skrivning er en rigtig god måde at lære gotisk på.

Hvem underviser?

Dette hold ledes af skolemestrene Aase Clausen og Steen Riber Schultz. Vi lader spanskrørene blive hjemme :-)

Skal jeg komme alle 7 gange?

Du får afgjort mest ud af det, hvis du kan komme alle gange. Men vi lever jo i et frit land, så du bestemmer selv. Vi opfordrer til, at du kun melder dig til, hvis du kan regner med at komme mindst 6 gange.

Hvad koster det?

300 kr. for kurset incl. bogen Gotisk. Har du købt bogen i forvejen betaler du 200 kr.

Tilmelding

Tilmelding er slut for denne gang.

Hvor?

Odense Kultur- og Idrætshus (Bolbro skole), Indgang K, stuen, Stadionvej 50, 5200 Odense V.

Log ind for medlemmer

Søg

Hvad får du for 100 kr.?

Adgang til 60-80 arrangementer om året.

Nyhedsbrev med jævne mellemrum.


Hyggeligt samvær med andre slægtsforskere.


Mulighed for at låne foreningens scanner til billeder og negativer.

Vi har 17 gæster og ingen medlemmer online