Støt os!

Alle bidrag modtages med kyshånd. Vi arbejder alle frivilligt for den gode sag:

SLÆGTSFORSKNING! Bankkonto: 2024-6284614192 eller MobilePay: 34969

Besøg os på Facebook

fav

 

 DIS-Odense

 

eller besøg Facebookgruppen 
Slægts- og lokalhistorie på Fyn

Hvad får du for 100 kr.?

Adgang til 60-80 arrangementer om året.
Nyhedsbrev med jævne mellemrum.

Hyggeligt samvær med andre slægtsforskere.

Mulighed for at låne foreningens scanner til billeder og negativer.

Fæster på Landsarkivet i Odense

Fæster

 

Når en bonde får en gård i fæste laves der en kontrakt, et fæstebrev mellem fæsteren og godsejeren, der ejer den. Fra 1719 udstedes fæstebrevet i to eksemplarer og derudover indføres det i en fæsteprotokol. Hvordan finder jeg et fæste på Landsarkivet i Odense?

 

Eksempel:

Anders Jeppesen dør i 1763 i Gudbjerg sogn, Gudme Herred – Anders var fæstebonde, og hans skifte er fundet under Mullerup godsarkiv. Mon hans søn overtager gården i fæste efter ham? Sønnen hedder Willum (måske Wilhelm) Andersen, født ca. 1743, død 1827 i Gudbjerg. Bonde i Gudbjerg sogn, Gudme Herred.

 

Registratur, se denne artikel (der både handler om fæster og skifter): Skifter - hvor finder jeg dem?

 

Slå op under sognets navn og pejl dig ind på hvilket gods der er tale om. 

 

Registratur på reol i venstre side på Landsarkivet: Godsarkiver. Her kan du se hvilke arkivalier Landsarkivet ligger inde med for de enkelte godser.

 

I sogneregistret fandt jeg ud af at der var tale om Mullerup gods. I navneregister reol højre side: Mullerup godsarkiv, navneregister fæsteprotokoller. Jeg fandt følgende interessante navne:

  • Willum Jeppesen * Dongs Højrup. G. Lakkendrup 02.01.1775, I 112 (Romertal I betyder protokol nr. 1, det næste er sidetallet)
  • Willum Andersen * Gudbjerg, G. der 06.06.1775, I 113 (G står for Gårdfæster)
  • Peder Jeppesen * Dongs Højrup G. Gudbjerg 06.04.1739, I 35
  • Anders Jeppesen * Dongs Højrup, G. Gudbjerg 29.04.1741, I 37 (Rasmus Rasmussen) (Navnet i parentes er den person han overtager fæstet efter)
  • Hans Jeppesen * Dongs Højrup G. Høje 11.03.1752, I 67 (Christian Hansen)
  • Rasmus Jeppesen i Dongshøjrup G. der 28.01.1764, I 88 (Faderen Jeppe Andersen +)
  • Anders Wilhelmsen i Gudbjerg G. der 12.04.1814 II 14 (Faderen, Vilhelm Andersen)

Selve fæstebøgerne står på selvbetjeningsarkivet, og jeg skal have fat i bog nr. 1 og 2 for Mullerup Gods. Slår op på de anførte sidetal og tager et antal fotos af de relevante sider.

Derefter hjem og kæde fundene sammen med min slægtsdatabase og arkivere billedfilerne så personens nummer fremgår af billedfilens navn:

Willum Jeppesen * Dongs Højrup. G. Lakkendrup 02.01.1775, I 112

Han har nr. 5690 i min slægtsdatabase.

Billedfil navngives:
05690_gaardfaeste_mullerup_gods_02011775_I_112_IMG_1872.jpg

Willum Andersen * Gudbjerg, G. der 06.06.1775, I 113

Min nr. 5698.

Billedfil navngives:
05698_gaardfaeste_mullerup_gods_06061775_I_113_IMG_1873.jpg

osv.

 

Derefter kommer det store arbejde med at tyde den gotiske skrift, og dertil har vi nok et glimrende kursus ;-)