Støt os!

Alle bidrag modtages med kyshånd. Vi arbejder alle frivilligt for den gode sag:

SLÆGTSFORSKNING! Bankkonto: 2024-6284614192 eller MobilePay: 34969

Besøg os på Facebook

fav

 

 DIS-Odense

 

eller besøg Facebookgruppen 
Slægts- og lokalhistorie på Fyn

Hvad får du for 100 kr.?

Adgang til 60-80 arrangementer om året.
Nyhedsbrev med jævne mellemrum.

Hyggeligt samvær med andre slægtsforskere.

Mulighed for at låne foreningens scanner til billeder og negativer.

Kirkebogen før 1814

Kirkebogens indholdsfortegnelse

Husk at kigge på den/de første sider. Dér er henvisninger til hvilket sidetal (ikke opslagsnummer) du finder oplysningerne. Prøv dig frem i opslagsnumrene og se efter det håndskrevne sidetal øverst til højre på hver side.

 

Bauers kalender – hvilken dato var 4. søndag i Fasten 1774?

Med dette kalenderprogram kan du oversætte "4. søndag i Fasten Anno 1774" til en konkret dato. Find Bauers kalender med en søgning på Google.

 

 

Kirkebogens ord og vendinger

Statens arkiver har lavet en god oversigt over gammeldags sprog i kirkebogen:

www.landsarkivetkbh.dk/genealogi/hjaelp/ord/kbord.htm

 

Introduktion

Barselskvinden ansås for uren i 40 dage efter fødslen. Derefter blev hun introduceret i kirken igen. Denne skik ophørte i starten af 1800-tallet men fortsatte nogle steder i op til 100 år længere.

 

Hvornår blev man døbt?

Før 1771 skulle barnet døbes i kirken inden en uge. Det er bl.a. årsag til at så mange spædbørn døde; i alt slags vejr skulle de bæres til kirken – som ikke altid lå lige henne om hjørnet. Mor var ikke med til barnedåben i kirken. Hun blev derhjemme, hun var uren og måtte ikke komme i kirken før 40 dage efter fødslen, hvor hun blev introduceret.

 

Fra 1771 blev det tilladt at døbe også raske børn hjemme. Barnet skulle senere fremstilles i kirken til publication, offentliggørelse, af dåben. Det blev en trend, for på den måde kunne man fejre dåb med det samme derhjemme og derefter fejre publicationen, når også moderen kunne deltage.

 

Det var meget vigtigt at barnet blev døbt, for hvis det skulle dø inden dåb, kunne det ikke blive begravet i indviet jord, altså på kirkegården. Alternativet var en grav lige udenfor kirkegården, og det var jo ikke så godt i et kristent samfund. 


Hvor langt tilbage kan jeg finde kirkebøger?

Ikke alle kirkebøger er bevaret, men der findes en fortegnelse over præcis hvilke der findes.

Se: http://www.dis-danmark.dk/intro/danmarks_kirkeboeger.pdf

 

Kirkeåret

Kirkeåret starter første søndag i advent. Dvs. Nogle gange kan man opleve, at der står 1771, hvor det i virkeligheden er december 1770, der er tale om. Kirkeårets dage er beskrevet i afsnittet Bauers kalender.