Støt os!

Alle bidrag modtages med kyshånd. Vi arbejder alle frivilligt for den gode sag:

SLÆGTSFORSKNING! Bankkonto: 2024-6284614192 eller MobilePay: 34969

Besøg os på Facebook

fav

 

 DIS-Odense

 

eller besøg Facebookgruppen 
Slægts- og lokalhistorie på Fyn

Hvad får du for 100 kr.?

Adgang til 60-80 arrangementer om året.
Nyhedsbrev med jævne mellemrum.

Hyggeligt samvær med andre slægtsforskere.

Mulighed for at låne foreningens scanner til billeder og negativer.

Lavsprotokoller

Lav eller laug, blev det kaldt i gamle dage. 

 

Hvis man var håndværksmester i en købsted frem til 1857, skulle man være medlem af fagets lav. Formanden hed en oldermand. Lavet førte protokoller, og en lang række af dem er gemt på Rigsarkivet.  Også senere finder der håndværkerlav.

 

På Fyn er navneregistrene til lavsprotokollerne søgbare på hjemmesiden www.virgo-fyn.dk . For andre dele af landet på man ind på www.sa.dk og søge efter 'bagerlav' osv. på Daisy.

 

Lavsprotokollerne indeholder forhandlingsprotokoller, fortegnelse over lærlinge, regnskab, retssager og mange andre spændende ting.

 

Sådan gør du med fynske lav:

Vi vil finde noget om Carl Christian Bonnesen, som var snedker i Assens i 1860-erne.

 

Find personen på www.virgo-fyn.dk under Lavsprotokoller og det lav du søger (bagerlav, bogbinderlav, bødkerlav osv.)

Her står, at han findes i protokol III side 67.

 

Gå til www.sa.dk og vælg 'Avanceret søgning i Daisy'.

Søgeord: Arkivskaber = Assens snedkerlav, Årstal = 1855-1870.

 

Svaret er, at der findes materiale, der dækker årene 1682-1889. Vi vælger 'Vis arkivserier'.

Her vises, at der findes en lavsprotokol for 1740-1883. Når vi kommer nærmere ind i bestillingen, kan vi se, at der findes to arkivkasser, og vi vælger den, som indeholder 1832-1883.

 

Når vi har bestilt kassen, kommer der en kvitteringsmail fra Rigsarkivet. enere kommer der en mail om, at kassen er ankommet til læsesalen. Så går turen til den læsesal vi har valgt.

 

Her finder vi protokol nr. 3 og side 67, her står...

 

Så vil vi lede efter skrædder Hans Jørgen Jørgensen, som kom i lære i slutningen af 1830-erne.

På virgo-fyn kan vi se, at der er en skrædder, der er udlægt skræddersvend den 27.06.1842 i protokol II, side 19.

Søgning i Daisy: Arkivskaber = Svendborg skrædderlav, årstal = 1842-1842.

 

Der findes to arkivkasser, der omfatter 1842, så for en sikkerheds skyld bestiller vi dem begge to. MEN det kan vi ikke, der kommer en besked på skærmen om, at vi allerede har bestilt enheden. Dvs. de to protokoller ligger i samme kasse.

 

Afsted til arkivet, når bekræftelsen er kommet, om at arkivalien er klar på læsesalen.

 

Protokol nr. 2, side 19, her kan vi læse...