Støt os!

Alle bidrag modtages med kyshånd. Vi arbejder alle frivilligt for den gode sag:

SLÆGTSFORSKNING! Bankkonto: 2024-6284614192 eller MobilePay: 34969

Besøg os på Facebook

fav

 

 DIS-Odense

 

eller besøg Facebookgruppen 
Slægts- og lokalhistorie på Fyn

Hvad får du for 100 kr.?

Adgang til 60-80 arrangementer om året.
Nyhedsbrev med jævne mellemrum.

Hyggeligt samvær med andre slægtsforskere.

Mulighed for at låne foreningens scanner til billeder og negativer.

Skolehistorie i Danmark

Dette er et kort resumé af Erik Nørrs foredrag den 21.09.2017 i DIS-Odense. Erik Nørr har skrevet bøger om skolehistorie, han er historiker, dr. phil. og tidl. seniorforsker på Rigsarkivet.

 

Læs evt. også artiklen Skolearkivalier som er en mere praktisk anvisning på, hvordan man finder arkivalierne frem.

 

I 1814 kom en ny skolelov.

 

Skolehistoriens grand old man, Joakim Larsen, 1846-1920. Siden Joakim Larsen er udgivet 6 jubilæumsskrifter og 6 disputatser, herunder Erik Nørrs: Præster og administrator 1800-1841 + Præsten, kommunen, skolen.

 

I 1780-erne blev skolevæsnet sat i gang af oplyste godsejere. I 1789-1814 nedsattes Den store Skolekommission. Meget vidtrækkende forslag, bl.a. om mange forskellige fag. Omkring år 1800 fandt man ud af at begrænse det til færre fag og en forsøgsordning blev gennemført på Sjælland, Lolland-Falster og Fyn i 1806. De følgende år gennemført i Jylland.

 

J.L. og C.D. Rewentlov var foregangsmænd.

 

Der er 5 skolelove fra 1814, for landsogne, købstæder, Kbh., hertugdømmerne og mosaisk. + 3 skoleordninger i 1814 for Als nørre del, søndre del og Ærø.

 

1814: Et turbulent år med Statsbankerot, Kielerfreden, Wienerkongressen. Mange klager – det kostede jo penge. Flest klager fra jyske sogne. I 1816 var Kancelliet ved at sløjfe skoleloven igen. Klagerne gik på uduelige lærere, mangel på skoler mm. Men den fungerede på øerne, så man fastholdt loven. Dog mulighed for lavere løn til lærere, indskrænke skolen i form af længere ferier m.v.

 

På Rigsarkivet findes 11-12 bøger: Indbundne skoleplaner i Kancelliet. Man har samlet de bevarede skoleplaner for sognene for perioden 1814-1848.

 

Der findes 4 godkendte skoleplaner (ikke det samme som iværksatte) i perioden 1809-1813. De fynske købstæder fik skoleplaner: Odense 1815, Faaborg, Svendborg, Nyborg omkring 1830.

 

Skoleloven foreskrev at man skulle have bedre skolebygninger. De var indtil da meget sølle. Loven anviste hvordan bygningen skulle være (højde til loftet, areal, udenomsfaciliteter mm.). Fra 1814 og frem blev der derfor opført mange nye skolebygninger.

 

Lærerløn meget varierende trods loven. Der blev vist eksempler på, hvordan der var fradrag i årslønnen.

 

Læreruddannelsen: Seminarier blev oprettet i perioden 1791-1850 i Slesvig-Holsten, Sjælland, Fyn. Brahetrolleborg 1795-1826, Skaarup 1803-2011. Mange blev dog sammenlagt/nedlagt i midten af 1800-tallet, da man havde fået uddannet lærere nok.

 

Vester og Øster Flakkebjerg herred: I 1815/17 var der 19 seminarister, i 1844 er der 48. Lærere i Vestjylland: 50 stk, heraf 16 under 21 år, 9 var 21-15 år og resten over 25 år. Næppe alle seminarieuddannede.

 

Biskop Mynster i Vester Flakkebjerg herred skriver i 1836 om Bjerre skole: Peter Jensen, tilforn forfalden til drik og løsagtighed, ny kone har hjulpet. Og om Stigsnæs skole: Niels Lerche, indskrænket og dårlig begavet, dårlig til at stave, men flittig.

Biskop Faber, Odense, 1838 beskriver sine lærere lige så farverigt.

 

1814: Ikke skolepligt, men undervisningspligt. Men i praksis var der skolepligt, da de færreste kunne undervise børnene hjemme.

Skolesagen i Stænderforsamlingen, Viborg 1838: Ole Kirk imod den tvungne skolegang og fastlåste undervisningsmetode.

Lov 1855: Forpligtelse til skolegang bortfaldt, hvis forældre eller andre kunne undervise dem, så de kunne bestå eksamen.

 

Christen Kold og friskolerne: Fra 1850.

 

Skolegang og markarbejde: Bøder hvis børnene forsømte. 3 skilling pr. dag. I 1867 blev kun en begrænset del af bøderne opkrævet. Fattiglemmer kan ikke betale, dvs. fattigkommissionen skal betale til skolekommissionen. Det gjorde man altså ikke i praksis. Man så også bort fra det, hvis f.eks. vejret havde været dårligt og høsten derefter skulle i hus.

 

Skolegang og konfirmation: Barnet skal i skole for at kunne blive konfirmeret. Blev derefter udskrevet af skolen.

Også de handicappede skulle i skole. Døveskole i Kbh., resten gik i den almindelige skole.

 

Realskoler, betalingsskoler og friskoler: Der blev oprettet borgerskoler i købstæderne. Skulle lære mere og ikke gå i skole sammen med underklassens beskidte børn. Friskolerne i byerne betød, at de var gratis, har intet at gøre med Kolds friskoler på landet. Senere kom store kommuneskoler.

I 1846 holdt Odense by stadig landsbyskolens form, den var altså ret sen til at indføre kommuneskoler. Først i 1863.

20 privat skoler i Odense i 1846. I Realskolen gik 141 drenge. Der var 6 pigeskoler med undervisning i fransk, tysk, håndgerning m.v. samt 13 skoler for småbørn.

 

Sognepræsters, herredsfogedens og godsejerens børn ses ikke i kommuneskolen. De ansætter en privatlærer.

Danske skolelove 1814-1958: 5 love. Derefter et hav af love.

 

Kommunallove: 1837-41 kommuner oprettes, det har også betydning for skolevæsnet. 1867-68 sogneråd og byråd, deling af lokalt skoletilsyn.

1814-1937 formål: Undervisningen skal danne børnene til gode og retskafne mennesker i overensstemmelse med den evangeliske kristne lære.

1937 formål: Folkeskolens formål er at fremme og udvikle børnenes anlæg og evner og styrke deres karakter og give dem nyttige kundskaber. Kristendomsundervisningen skal være i overensstemmelse med den evangelisk-lutherske lære.

 

Hvilket karaktersystem er der brugt? Det er meget forskelligt i protokollerne.
Eksempel:

Den Ørstedske skala UG = 8, Mg = 7, G = 5, Tg = 1, Mådeligt = -7, Slet = -23

En tilsvarende skala, hvor der blev lagt 7 til alle ovenfor anførte tal. Derved kun en negativ karakter. Andre steder er der ’1’ imellem hver karakter i protokollen.

 

Ud over skolernes egne protokoller, var der andre, der førte tilsyn og registrerede oplysninger om skolerne, herunder bygninger, lærere og elever. Og der er skrevet meget litteratur om skolevæsnet.

Lokalt tilsyn: Skolekommissionen, præsten var født formand frem til 1933. Fra 1867 overgik den økonomiske forvaltning til sognerådet.

Regionalt tilsyn: Skoledirektion (amtmand, provst, forretningsfører), fra 1857 et medlem valgt af amtsskolerådet. Arkivalier i provstearkivet.

Biskoppen visitats, men fratages ’magten’.

Centralt tilsyn: Danske Kancelli - fra 1848 Kirke- og undervisningsministeriet.

Det er altså disse ’arkivskabere’ vi skal opsøge, når vi leder efter materiale om vores forfædres skolegang.

Diverse litteratur.

 

Man kunne ikke udmeldes af skolen fordi man skulle ud at tjene i et andet sogn. Man indførte begrebet ’følgeseddel’, altså man skulle medbringe en seddel fra det gamle til det nye sogn. Det blev der snydt meget med.

Hvad er forskellen på en byskole og en landskole? F.eks. Skt. Hans Landsogn 1930, kunne ikke få lov at kalde sig byskole. Særlige bestemmelser for en købstadsskole, som f.eks. havde ret til mellem- og realskole.

 

Rytterskoler indført 1721  af Chr. IV i rytterdistrikterne, altså de distrikter, hvor der var soldater. Da man byggede skoler i 1814 bevarede man rytterskolerne, for de var gode nok. I de sogne, hvor der var rytterdistrikt, var der rytterskoler.

 

Mette F 22.09.2017