Her i midten af december er der mange bygherrer, som enten må sætte byggeriet på pause eller ændre deres planer markant. Det skyldes, at de måske skal vælge andre byggematerialer end først tænkt. Fra 1. januar 2023 træder en ny lov nemlig i kraft: Alle nye bygninger skal kunne dokumentere, hvor stor påvirkning de har på miljøet.
Der findes forskellige metoder og formler til at beregne denne påvirkning. I Danmark har man valgt at fokusere særligt på begrænsning af CO2-udledningen. Derfor bliver CO2-aftrykket en central del af planlægningen af nye byggerier.
Hvad betyder det i praksis? I første omgang betyder det, at alle byggerier over 1.000 m2 skal kunne dokumentere en maksimal CO2-udledning på 12 kg CO2 pr. m2 pr. år. Men hvorfor pr. år? Bygninger har naturligvis en levetid. De bliver opført, drevet og anvendt, før de på et tidspunkt rives ned eller bygges om. Levetiden kan være 50 år – og ofte endnu længere.
CO2-udledning
Den faktor, som bygherren skal beregne, kaldes GWP. GWP står for Global Warming Potential og må altså ikke overstige 12 kg CO2 pr. m2 årligt. I praksis betyder det, at bygherren skal se på, hvor meget CO2-udledning de valgte materialer medfører gennem bygningens levetid.
Ligger resultatet under 12 kg, er det i orden. Ligger det over, skal der findes andre løsninger eller materialer. Det kan dog også påvirke CO2-regnskabet at udskifte materialer sent i processen. Derfor giver det god mening at tænke miljøpåvirkningen ind helt fra begyndelsen.
Det forventes, at loven senere udvides til også at omfatte mindre bygninger – med start fra 2025. Er du bygherre på et større projekt, bør du derfor begynde med materialevalget allerede ved fundamentet. Og skal du bygge et hus til familien, kan det være en fordel at tage de samme overvejelser med fra starten.
Isolering af gulvet
Fundamentet omfatter blandt andet støbning af gulve og vægge. Her kan der være meget at hente på CO2-kontoen, hvis du vælger isoleringsmaterialer med omtanke til undergulvet, som danner grundlaget for huset.
Et undergulv består af flere lag og ikke kun af beton. Først lægges typisk et lag sten eller grus, der hjælper fugt med at ledes væk fra fundamentet. Ovenpå lægges der ofte et isoleringslag. Her findes der et nyt materiale på markedet, som hedder Thermotec – læs om det her, og som er miljøvenligt.
Materialet udmærker sig ved at kunne holde på både varme og lyd. Det er samtidig fleksibelt, hvilket gør det velegnet som isolering, også hvis der allerede er lagt rør til gulvvarme oven på det første lag. Thermotec består af meget små kugler, så materialet kan fordele sig i mindre huller, revner og hjørner. Det lægger sig tæt omkring eksempelvis rør og er nemt at arbejde med.
Det kan betyde en besparelse på CO2-kontoen, fordi der ikke behøver at bruges lige så meget beton, når slidlagsgulvet skal støbes. Laget med Thermotec kan nemlig lægges helt plant og giver et godt grundlag for det videre gulvarbejde.
Byggeriet må starte
I har netop fået besked om, at byggeriet kan begynde. Byggetilladelsen er underskrevet, og den kommer i løbet af de kommende dage. Glæden er stor, for drømmen om et lækkert hus er et skridt nærmere.
Vejen dertil har dog budt på mange diskussioner om indretning, materialer og praktiske løsninger. Først da arkitekten kom med gode idéer til, hvordan plads og rum kunne udnyttes bedst muligt, begyndte det hele for alvor at tage form. Målet var naturligvis, at alle i familien kunne få opfyldt deres ønsker til huset.
Arkitekten viste sig ikke kun at være hjælpsom og idérig, men også at være en værdifuld sparringspartner ved valg af materialer. I indrømmer gerne, at jeres viden om, hvordan et hus rent praktisk bygges op, var begrænset. Kendte I eksempelvis fordelene ved at vælge Estrich slidlagsgulve frem for andre typer slidlagsgulve? Og vidste I, at linoleum kan være en blød og behagelig gulvbelægning i eksempelvis bryggerset eller køkkenet? Det gjorde I ikke før, men det gjorde arkitekten. Han kunne forklare jer fordelene ved de forskellige løsninger.
Slidlagsgulv under linoleumsgulvet
For det første er Estrich slidlagsgulve isolerende. Det kan bidrage til et bedre indeklima i huset og lavere varmeregninger, hvilket samtidig er med til at dæmme op for CO2-udledningen.
For det andet er linoleum til gulvbelægning et naturmateriale. Det betyder, at I undgår at slæbe en masse kunststoffer ind i huset. Linoleum er samtidig usædvanligt nemt at holde rent, og det har betydning både i hverdagen og for miljøet. I behøver ikke nødvendigvis skrappe rengøringsmidler, som kan indeholde farlige kemikalier. Ofte kan varmt vand og lidt knofedt være nok. Det er da til at leve med.
I har også været ude for at se, hvordan et gulv med linoleum kan tage sig ud. Linoleum fås ikke længere kun i kedelige grågrønne eller brune nuancer. Det findes i mange forskellige farver, og du kan få linoleumsfliser i netop den størrelse, du har brug for, hvis du ønsker et mønstret gulv.
Det åbner for mange muligheder. I kan lege jer frem til den løsning, der passer bedst til huset og jeres stil. Måske skal det være et skakternet gulv, men ikke nødvendigvis med sorte og hvide fliser. Måske skal gulvet i bryggerset bestå af linoleumsfliser i forskellige størrelser, så der kommer flere farver og mere liv ind i rummet.
I har endnu ikke besluttet, hvilket mønster gulvet skal have, og det er helt i orden. Der er stadig tid. Først skal Estrich slidlagsgulvet etableres, så I får et helt plant og stabilt gulv at gå på i hele huset.
Under slidlagsgulvet skal der naturligvis også lægges et ekstra lag isolering. Isolering handler ikke kun om hulmure og loft. Gulvet er også en vigtig del af husets samlede isolering – og det har arkitekten heldigvis lært jer.
